Gravmæle:
Titel: Fredens død.
Jeg synes at det måske kan være svært at forholde sig til hvad man kunne ønske sig som gravmæle, eller hvad man kunne ønske død over. Jeg er generelt en meget fredelig og mild person, så det var umiddelbart svært. Den første idé jeg fik, var at lave et gravmæle over hadet, fordi så kunne kærligheden leve / Komme til udtryk, men man kunne også vende det om, og gøre gravmælet ironisk, altså at budskabet er: ”Det her er hvad vi gør hvis vi fortsætter hen ad den kurs vi har nu.”. Det synes jeg kunne være en fed idé. Målet ville så være ”Kærligheden”. Den anden idé jeg har, ville være at placere et træ i gravmælet. Man kunne også tage et emne op som krig / Fred. Hvid due med blod på brystet og visne laurbær. Man kunne så placere en hjelm, måske et gevær eller ligefrem en død soldat med armen eller benet revet af fra en mine og måske skudt, med blod ud over det hele. Man kunne så stille dem op imod hinanden. Korset: (Kærligheden) på folks hjerter er erstattet med dolken/det omvendte kors (hadet); Kristi død på korset er for længst glemt, og hadet flyder over i menneskenes hjerter. Djævel der ler. Dødninge hoveder. Rest in Peace rettes til Rest in War. Hvide fjer der er smurt ind i rødt blod, Sorte hjerter. Dolk omvendt, kors er skyggen (blodet henover duen) Sorte håndgranater modstående side af hjerterne. Visne (tørrede Laurbær). Sort garntotsjal. Tekst: Fredens Død; (hadet flyder i menneskenes hjerter). Dolken blev formet så den både kan være en dolk og et kors. Skyggen er blodet der flyder ud af duen. Mening blev at, når vi bekriger hinanden og slås, så slår vi faktisk ”fredens due” ihjel. Man kan så også tolke fredens due som Kristus, og på den måde sige, at når vi bekriger hinanden slår vi faktisk det budskab han kom med ”Elsk hverandre” ihjel på korset sammen med ham, og forsoningen bliver omsonst. Samtidigt ler djævelen, fordi Kristus ’fejler’ hver gang vi slår hinanden ihjel. Fjer i toppen, under plastikfolie, så de ikke flyver væk. Symbol på kunstighed, og fangenskab, at vi ikke gir slip når folk sårer os, og på den måde får en kunstig tilstand af indestængt vrede.

Materialer: Fjer, papmache, hønsenet, Sjal med totter, Flamingo bund, træpinde til hjørnestolper, plakatmaling, rødt glanspapir, Hvidt papir, rødt, grønt og sort karton, sort sprit tusch, tyndt ståltråd.




Parafrase:
Titel: Vold for sjov???
Det virkede umiddelbart som en besværlig opgave, hvilket værk skulle jeg dog vælge, og lave en anden version af?? Men da jeg så kiggede lidt i bogen ’Vold for Sjov’ af:-------------------- Faldt jeg over plakaten fra filmen tårnhøj spænding m. Bruce Willis i hovedrollen. Det fik mig til at tænke på 911, med de ’to’ tårne der stod op imod den sorte flade. Parafrasen symboliserer flere ting. For det første er det en kritik af at vi så gerne vil se vold på film, ironisk nok i modsætning til virkeligheden. For det andet er parafrasen meget sarkastisk når den beskriver Osama der ikke ’forstår’ verdens skel imellem film og virkelighed. Helt klart er budskabet anti-voldeligt. Jeg kom faktisk til at tænke på en udsendelse jeg så i fjernsynet (CNN eller BBC) med nogle arabere der øvede sig i at bruge sprængstoffer, hvor de næsten ikke nåede væk, og nær var blevet dræbt af deres egne øvelser, og så sad de bare og grinede ’hehe der var jeg nær blevet sprunget i luften’ som et par store knejter med fyrværkeri i hånden. For dem var det at lege krig for sjov. Jeg vil vel nok sige at for nogle mennesker kan det måske være svært at skelne imellem film og virkelighed, ikke at filmen i sig selv skader, men indstillingen i voldelige film kan være med til at påvirke nogle personer til at udvise ligegyldighed overfor ting og menneskeliv. Denne udsendelse bar klart udtryk for mangel på forståelse for værdien af menneskeliv. Ikke at det på nogen måde undskylder terroristerne. Bestemt ikke. Eller nogen som helst form for vold for den sags skyld. Det er en kritik af vores ønske om at se vold ’jo værre, jo bedre’, og det lyserøde skær vi har omkring. Plakaten er i sort / hvid. Jeg brugte en projektor til at trace plakaten op på det grå pap, med blyant. Jeg har lagt blå / lilla og sort baggrund, malet tårnene helt hvide og sat kulør på ilden. Jeg har givet Bruce skæg og omdøbt ham til Osama. Jeg har benyttet mig af nogle fotos fra Internettet til at indsætte flyet og placere ild og røg. Flyet er indsat hvor helikopteren var på den oprindelige plakat. Jeg har lavet en speciel effekt ved netop flyet, ved at lægge ekstra tykke lag af maling ovenpå hinanden så flyet faktisk bliver 3D og står ud fra billedets ellers flade overflade. Til skrift har jeg brugt hvid maling for de store typer på udstanset pap. Til de små typer er brugt slette lak. Jeg har benyttet mig af http://fbi.gov til at hente flere terroristers navne, da jeg havde brug for navne til ’skuespiller listen’ på plakaten. Som ekstra ironi har jeg sat George W. Bush’s navn på som ”the Villan” – altså i Osama’s øjne. Jeg vil også sige at uanset om man synes George er en guttermand eller om man synes han er et sadistisk svin, så er det reelt nødvendigt at slå hårdt ned på terrorisme. Vi kan ikke bare lade stå til. Det vil være nemt og bekvemmeligt, men konsekvenserne vil være katastrofale. Man kan jo så altid betvivle metoderne der bliver brugt, det er jo så nemt, men hvis vi vil ændre på noget må vi selv stå frem og være med i processen, lad vores stemme blive hørt, se det var jo straks sværere. Det er på tide at vi standser op og tænker os om. Det er så nemt at svine folk til, og på den måde ændre fokus, og komme væk fra det egentlige problem, men uanset hvad man mener om George, så gør han idet mindste noget imod terrorismen, og så stopper andre folks surmulerier og små brokken ham ikke. Men er det nu kun Osama der ikke ’forstår’ forskellen mellem film og virkelighed? Det er vigtigt at forstå at der er forskel. I virkeligheden ender volden ikke altid lykkeligt med en helt der banker fjenden i småstykker. Helten overlever heller ikke altid. Det er ikke en forudbestemt rolle hvor replikkerne og reaktionerne er skrevet ned. Alligevel er det nødvendigt at vi forsvarer os selv for at kunne bevare vores frihed. Vi lever i en verden fuld af modsætninger, det er ikke sort og hvidt som på film (plakaten), der er mange nuancer. Men hvor ville det være rart hvis vi alle kunne være lidt sødere ved hinanden, så man kunne undgå alle de konflikter. Parafrasen er min stemme imod vold.

Materialer: Gråt Pap, blyant, plakatfarve, slette lak.